OKOK

Værd at vide

På denne side har vi samlet forskellige informationer, der kan være brugbare i forbindelse med arrangering af en begravelse eller bisættelse.

Når nogen dør

Foreningen Danske Bedemænd har lavet en brochure, der redegør for alle de praktiske overvejelser, man skal gøre sig, når ens pårørende eller bekendte er gået bort.

Klik her for at hente brochuren

At vælge kirke

I Danmark er der ikke frit kirkevalg. Hvis afdøde var medlem af Folkekirken og havde bopæl i sognet, har man ret til en kirkelig handling fra sin sognekirke. Hvis man ønsker en anden kirke end ens sognekirke, skal der generelt være en særlig tilknytning til den kirke, man ønsker at benytte. Der er nogle kirker, der i den forbindelse opkræver et beløb for brug af kirken.

Af særlig tilknytning kan nævnes:

  • Afdøde havde tidligere haft bopæl i sognet
  • Afdøde har nære pårørende, der bor i sognet
  • At der er forældre, ægtefælle eller børn, der er begravet på kirkens tilhørende kirkegård

Kutyme er, hvis dødsfald indtræffer på plejehjem, hospice eller lignende og afdøde umiddelbart inden indlæggelsen havde bopæl i sognet, vil man have mulighed for at bruge den kirke, der er tilknyttet ens tidligere bopælssogn. I de fleste tilfælde er dette uden ekstra betaling.

At vælge det rigtige gravsted

Til de efterladte, der skal vælge gravsted, er det vigtigt, nøje at overveje de forskellige muligheder, der findes.

Københavns Kommunes Center for Kirkegårde, samt de andre kirkegårde i København og Frederiksberg Kommune, hjælper gennem personlig rådgivning til at finde den bedste løsning. Der skal bestilles tid på kirkegårdens kontor, så en medarbejder er parat, når du kommer.

Undersøg om afdøde havde nogle egne, forudbestemte ønsker angående gravstedstype.

Valget træffes ud fra egne og familiens ønsker.

Center for Kirkegårde

Fælles administration for Kirkegårdene i Frederiksberg kommune

Garnisons Kirkegård

Holmens Kirkegård

Vor Frelsers Kirkegård

Folkekirken

Den Danske Folkekirke er geografisk opdelt i 10 stifter, 111 provstier og omkring 2.200 sogne og kirkedistrikter.

sogn.dk er en fortegnelse over alle sogne, kirker, præster og menighedsråd.

provsti.dk er en fortegnelse over provstier, provster og provstiudvalg.

Andre trossamfund

Der findes i Danmark en lang række anerkendte trosretning og menigheder ud over Folkekirken. Du kan finde en oversigt over alle anerkendte trossamfund og menigheder her