Valby Langgade 84, Postboks 308, 2500 ValbyE-mail: info@roholl.dk

36 17 67 02

Offentlig begravelseshjælp

Foreningen Danske Bedemænd har lavet et dokument, der i henhold til gældende lovgivning, oplyser om reglerne for begravelseshjælp.

Begravelseshjælp er et tilskud, man kan ansøge og få udbetalt af afdødes bopælskommune (Udbetaling Danmark]. Ofte hjælper vi de pårørende med at ansøge herom. Alle ansøgninger behandles digitalt af Udbetaling Danmark.

  • Begravelseshjælpen efter børn under 18 år udgør kr. 9.000,00.
  • Er afdøde født før 1. april 1957 udgør begravelseshjælpen altid mindst kr. 1.050,00.
  • Begravelseshjælpen for personer over 18 år kan maksimalt udgøre kr. 10.750,00.
  • Hvis afdøde efterlader ægtefælle eller børn under 18 år, og man skal ansøge om maksimal begravelseshjælp, er formuegrænsen kr. 36.000,00 på dødsdagen. Der udbetales ingen begravelseshjælp hvis formuen overstiger kr. 46.750,00. (Bortset fra de ovennævnte 1.050,00)
  • Hvis afdøde hverken efterlader ægtefælle (eller registreret partner) eller børn under 18 år, og man skal ansøge om maksimal begravelseshjælp, er formuegrænsen kr. 18.050,00 på dødsdagen. Overstiger formuen kr. 28.800,00, får boet udbetalt kr. 1.050,00 i begravelseshjælp.

Fast ejendom, der tjener som familiens bolig, indgår i formueberegningen med den del af friværdien der overstiger kr. 100.000,00.

Se mere om ansøgning om begravelseshjælp her

Begravelseshjælp fra Sygeforsikringen ”danmark”:

Hvis afdøde er medlem af den private Sygeforsikring ”danmark” og er i grupperne 1 eller 2, udbetales der kr. 1.400,00 i begravelseshjælp. Tilskuddet fra ”danmark” er vi bedemænd behjælpelige med at ansøge om udbetaling af.

Begravelseshjælp fra fagforeninger.

> Hvis afdøde er medlem af en fagforening kan det også være at der er begravelseshjælp til udbetaling herfra. Her kan vi bedemænd evt. også være behjælpelige med kontakten til fagforeningen om at få begravelseshjælpen udbetalt.